For et par uger siden kiggede den omrejsende Bicycle Film Festival forbi den to-hjuledes yndlingsby, København. Som en del af det ganske overskuelige program var Empire Bio fyldt til randen af cykel-entusiaster, som alle var stimet sammen foran det store lærred for at lappe en lang række kortfilm, med cyklen som overordnet tema, i sig.
Der var flere fine kortfilm iblandt, men aftenens højdepunkt var en charmerende og enkel animationsfilm fra 2000 om en stakkels fyr, som cykler 5 timer for at besøge hans nye kæreste. Den eksisterer ikke umiddelbart i bedre kvalitet på nettet end denne fra spike.com, der dog stadig kan få en til at trække på smilebåndet.