Gisp, mælketænderne er online!

Børn er i dag på nettet længe inden de begynder i skole - de spiller spil, ser YouTube og hører musik. Selv om de 3-7-årige nu er blevet en betydningsfuld målgruppe, er det dog stadig de færreste private og offentlige virksomheder, der benytter mulighederne for at kommunikere med børn online.

Vi inviterer til gå-hjem-møde, hvor vi vil stiller skarpt på de strategiske overvejelser, der ligger til grund for en digital indsats over for de mindste på nettet. Vi vil se på tre af Danmarks mest ambitiøse online-initiativer for at blive klogere på, hvordan børn forstår nettet, hvordan man kommunikerer til forældre via børn og hvilke strategiske målsætninger, der kan imødekommes i denne kommunikation.

Brug en eftermiddag på at få et indblik i børn som målgruppe på nettet og få et spændende indblik i DR’s strategiske overvejelser med Oline og Ramasjang, Rådet for Sikker Trafiks arbejde med at gøre de mindste til sikre trafikanter samt det kommende ABCiTYs kommercielle ambitioner med at lære børn alfabetet.

Gå-hjem-mødet finder sted torsdag d. 4. februar kl. 15-17 hos Wegame, Sturlasgade 12C på Islands Brygge. Tilmeldingen er gratis – og vil være efter først til mølle-princippet, så skynd dig!

Tilmeld dig på rsvp@wegame.dk

Vi glæder os til at se dig!



PROGRAM

Kl. 15.00

Velkomst og introduktion til mødet v / Wegame

———

Kl. 15.10

En tidlig online indsats for små trafikanter v / Maria Fisker Hansen, Projektleder, Rådet for Sikker Trafik

Rådet for Sikker Trafik har netop lanceret et helt nyt online-univers til Børnenes Trafikklub. Maria Fisker Hansen viser glimt fra den nye klub til de 3-7-årige og giver samtidig et indblik i deres strategiske overvejelser omkring at kommunikere med de mindste trafikanter og deres forældre på nettet.

———

Kl. 15.45

Mediestrategier for børn samt nye tendenser v / Frederik Michael Hansen, Redaktør Oline & Ramasjang, DR.

Der er ikke mange med større erfaring end Danmarks Radio, når det handler om at kommunikere til og med børn. Redaktør for Oline og Ramasjang, Frederik Michael Hansen, giver et indblik i DRs strategiske overvejelser med at holde børnene på DRs platforme. Derudover vil Frederik fortælle om nogle af de nye tendenser, han ser inden for børn og nettet.

———

Kl. 16.25

Edutainment til børn i en kommerciel sammenhæng v / Tav Klitgaard, Direktør, ABCiTY.

Om få måneder får Danmark et nyt stort abonnementsbaseret edutainment-univers til de 4-7-årige, hvor de i en online-verden bevæger sig rundt og leger sig til at lære alfabetet at kende. Direktør i ABCiTY, Tav Klitgaard, fortæller om udviklingen af et kommercielt produkt til børn og det forretningsmæssige potentiale i et nyt produktområde.

———

Kl. 16.55

Afrunding v / Wegame

———

Kl. 17-19

Drinks og snacks

———

  • Facebook
  • Twitter
  • del.icio.us
  • Google Bookmarks
  • email
  • PDF

Comments (1)

  1. Vos articles sont vraiment intéressants

Comment

(required)

(required)

Formatting Your Comment

The following XHTML tags are available for use:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URLs that start with http:// are automatically converted to hyperlinks.