I Met the Walrus
I 1969 lister den 14-årige Beatles fanatiker Jerry Levitan ind på John Lennons hotelværelse i Toronto med en spolebåndoptager. Det kom der 38 år efter den fineste animationsfilm ud af.
BYE BYE FACEBOOK
I dag skete der noget sjovt. Ikke klappe-på-låret-sjovt, men alligevel lidt sjovt, hvis altså man har marketingbrillen på.
Comme des Garçons er et af de absolut stærkeste brands inden for fashion, som på trods af deres globale tilstedeværelse, og en omsætning der nærmer sig en milliard kroner, alligevel formår at holde sig hippere end hip.
Kilden til den store succes og den evige hype omkring mærket findes i høj grad i deres tøjs kvalitetsniveau/nytænkning samt deres kvalitetsbeviste og originale samarbejder, som når de sætter deres fingeraftryk på sweatre og undertøj fra Herning. Men en del af opskriften på deres succes er også, at de er så bevidste om at deres kunder, vil forlade dem det øjeblik, mærket bliver mainstream.
Og hvordan undgår man så det. Jo, man laver naturligvis limited edition produkter, som vi har set andre store brands, som Adidas og Nike, gøre det i street cred’ens navn. Men man tager også skridtet videre og giver ens egne butikker andre navne, som Dover Street Market i London, eller gemmer dem væk i den mest stille del af New Yorks meat packing district.
Det kan godt virke lidt søgt alt sammen. Ingen tvivl om det. Men markedsførings-kunsten og bevidstheden omkring brandet skal man ikke kimse ad, og derfor tager jeg altså hatten af, når jeg i dag ser denne på Facebook:
Nu står der ”3 hours ago”, men deres fanside var lukket ned efter ca. 10 minutter, hvor der nåede at komme 68 comments, som stort set var 68 variationer af ”why?”, fra de over 38.000 (!) fans. Der var intet svar, men væk var de.
Jeg ser for mig en kvindelig marketingchef i Tokyo – med seriøse boller – pege på en stakkels kampsvedende og desillusioneret webmasters skærm og råbe ’Delete! Yes!”. Modigt er det. Der er saftsusemig ikke mange, som aktivt fravælger muligheden for at kommunikere direkte til over 38000 fans. Selv er jeg nu mere fan, end da jeg var fan – det er næsten som da musikgruppen The KLF brændte 1 million pund af. Vildt.
Masser af maskiner
Prøv at se denne fantastiske musikvideo fra OK GO og se så bagefter nogle af de andre produktioner, den står på skuldrene af:
Her den nye, lækre OK GO video som, så vidt jeg kan se, ligner noget der er tæt på et one-take:
Syv år inden, i 2003, lancerede Honda denne tv reklame for deres Accord bilserie, som er et one-take og alle dele er taget fra en Accord:
Og helt tilbage i 1987 optog de schweiziske kunstere Fischli & Weiss den lækre garage-video The Way Things Go, som jeg tror OK GO instruktøren har kigget en del på:
Og som en lille sløjfe på halen, kan vi jo varme os ved tanken om, at det hele begyndte her hjemme i Danmark i 1882 med Storm P:
Stop-motion graffiti
Jeg kan huske første gang jeg så denne her video af BLU – jeg blev helt forpustet, så vild den var.
Og nu faldt jeg så over denne her franske kampagnevideo om sikker sex, som er inspireret af BLUs stil. Den er til gengæld sjov.
Hvad kommer efter Facebook?
Jesse Schell er en energisk mand med mange jern i ilden. Han underviser bl.a. i underholdningsteknologi på Carnegie Mellon universitetet, har skrevet denne bog om hvordan man udvikler computerspil og har Schell Games, som producerer alt fra konsolspil til forlystelsesture for Disney World.
I denne video giver han et bud på, hvad der kommer til at ske med sociale spil efter Facebook. Den varer et stykke tid, men er bestemt det værd, så hæld dig en kop kaffe og få et indblik i fremtiden (videoen er del 1 ud af 3 ).
Hyperlinked video
Det har været muligt i mange år at gøre videoer på nettet interaktive, men det er først nu, da det er blevet teknisk muligt i mere populære og tilgængelige formater, som på YouTube, at det tager fart og bliver brugt. Det føles lidt som at blive skudt tilbage til dengang, hvor internettet ikke var meget andet end hypertext/hyperlinks. Som dengang, bliver man igen betaget af de muligheder hyperlinks, og nu altså hyperlinked video, skaber.
YouTubes interaktive muligheder, Layar og Augmented Reality er nogle af de mange eksempler på, at vi går imod en tid, hvor principper for hvordan vi navigerer i virkelige billeder og video vil blive skabt. Vi kommer uden tvivl til at se et væld af sjove ideer og løsninger i de kommende år, hvor de nye interaktive muligheder i video bliver udnyttet. Her er nogle af de første spæde eksempler på YouTube.
Lydinstallationer af affald
I forlængelse af forrige blogpost, hvor affaldsposer blev til levende skulpturer, har vi her to lyd-installationer af David Ellis og Roberto Carlos Lange. De burde da give affaldspose-kunstneren et kald, og høre om de ikke skulle finde ud af noget sammen.
Oppustelige karakterer
Det er svært ikke at sige ’nåååhr’, når man ser street art-kunstneren Joshua Allen Harris’ hvide bjørn falde sammen på et fortov i New York. Ud af skraldeposer og tape kreerer han alverdens oppustelige karakterer, som han sætter fast til fortovenes riste, der blæser luft op fra undergrunden. Lige så enkel ideen er, lige så effektfuld er måden luften animerer karaktererne på.
Bike Ride
For et par uger siden kiggede den omrejsende Bicycle Film Festival forbi den to-hjuledes yndlingsby, København. Som en del af det ganske overskuelige program var Empire Bio fyldt til randen af cykel-entusiaster, som alle var stimet sammen foran det store lærred for at lappe en lang række kortfilm, med cyklen som overordnet tema, i sig.
Der var flere fine kortfilm iblandt, men aftenens højdepunkt var en charmerende og enkel animationsfilm fra 2000 om en stakkels fyr, som cykler 5 timer for at besøge hans nye kæreste. Den eksisterer ikke umiddelbart i bedre kvalitet på nettet end denne fra spike.com, der dog stadig kan få en til at trække på smilebåndet.
Vigtigheden af at kunne fortælle historier
Vi ved hvor grundlæggende en del af vores liv de er, de historier. Historier bliver brugt helt fra den pure underholdning til at agere trojansk hest for læring og markedsføring – og de kære børn bliver lullet i søvn til dem. I enkelte tilfælde kan de måske endda også redde liv.
3 frames
Animation kogt ned til 3 frames i loop og som man med lidt god vilje vel kan kalde et lille kunstværk i sig selv. Om ikke andet er det et fint lille eksemel på en af nettet utallige små nicher, hvor et medie manipuleres for at skabe et nyt udtryk-tryk-tryk-tryk-tryk-tryk-tryk-tryk-tryk…
Se flere på http://threeframes.net.
Snegle kan sove i tre år
Ikke så meget yada yada, et fact hver dag, lige til at smide i rss-reader’en. Bliv klogere på http://www.learnsomethingeveryday.co.uk/
Brooklyn Hipster characters
Jeg har aldrig rigtig fulgt så meget med i vinyldukke-genren. Måske skyldes det, at der gik lige lovlig meget inflation i den for nogle år siden, men måske endnu mere fordi dukkernes minimalisme og stærkt simplificerede karaktertræk gjorde, at jeg så dem mere som halv-flade designobjekter end dukker med personlighed og en historie.
Derfor er det også forfriskende at få udfordret ens fordomme om alle disse hypede dukker ved at støde på den her fantastiske serie af Felt Mistress, som har lavet hendes egen version af Jon Burgermans Brooklyn Hipster karakterer. Der er attitude for alle pengene, og man har lyst til at lære dem at kende. (personlig favorit: rød charmeklud og udskudte hofter)
Flere billeder på Felt Mistress’ flickr.
Choose a different ending!
Interaktiv film, hvor du bestemmer hvad der sker videre i historien, og DU afgør hvordan historien ender. Du bestemmer om du vil leve eller dø…
Den ligger også her
Videoen er en del af en kampagne for www.droptheweaponds.org
Split screen
Det ældste trick i bogen…
brugt på den fine måde…
og den fjollede…
(og så er der også dem, som er så tossede med split screens, at de har lavet en blog bare om det.)
Så længe det er lyserødt!
Som flere af jer måske ved, så har vi et par store produktioner til børn i støbeskeen, og det var midt i en workshop til en af disse produktioner, at jeg synes, jeg fik en lille åbenbaring. Vi havde sat en flok forældre til fysisk at konstruere indgange til et online børneunivers ud af legetøj, udklip, diverse materialer osv. og midt i den øvelse, siger en mor pludselig:
“Piger vil jo i virkeligheden bare have det samme som drenge – så længe det bare er lyserødt!”
Derfor synes jeg også, det var ret sjovt at støde på den her japanske krigsrobot klædt i lyserødt, blonder og fine juveler. Altså, jeg mener… tjek lige dens girly pose på nederste billede!
. 
Flere billeder her.
Fest, band, reklamefilm, bum!
Wegame holder fest.
Til festen er der live-band
Live-bandet hedder Vits johnson
Bum.
Vi kan li det
De kan li det
Vores ven Michael kan li det
Bum.
Michael arbejder på wdp
Wdp arbejder for tdc
Tdc skal have lavet en reklamefilm
Bum.
Nogen lægger dem på YouTube
Michael lægger dem på hans blog
Vi lægger dem på vores blog
Bum.
Hypnotiseret af simple former
Nu står minimalistisk design måske lidt i kontrast til de ofte ret mættede designs vi langer over disken her i Wegame. Ikke desto mindre føler jeg – som en sand skandinav – ofte velbehag og ro når jeg ser noget minimalistisk design. Og bliver måske endda decideret glad i låget, når der bliver leget med det.
På en sen blogvandring stødte jeg på Maxim Zhestkov, en russisk kunstner, som har lavet en del fine ting bl.a. denne kunstfilm kaldet Modul:
Tjek også hans video for Nokia her
… og det fik mig fik mig til at tænke på to musikvideoer, som Simian Mobile Disco lancerede for nylig forud for deres kommende album. Begge videoer er live visuals lavet og afviklet af Kate Moross og Alex Sushon:
… og når vi nu er i gang, så tjek også den her, som jeg ikke ved så meget om, men som bestemt også er et kip med hatten værd:
