BTK_egernBTK_applemachine_newBTK_gamepage_new

  • Facebook
  • Twitter
  • del.icio.us
  • Google Bookmarks
  • email
  • PDF

Rådet For Sikker Trafik

  1. KUNDE RÅDET FOR SIKKER TRAFIK / RFST
  2. ÅR 2008-2011
  3. TYPE Online børneunivers med trafikundervisning /rekrutteringskoncept
  4. LINK http://www.trafikklub.dk

BØRNENES TRAFIKKLUB
Børnenes Trafikklub er Rådet for Sikker Trafiks tilbud til alle danske børn mellem 3 og 7 år – og deres forældre – om at komme med i trafikklubben, hvor de leger sig til at blive sikre trafikanter. Den traditionsrige klub består af i alt 8 fysiske pakker, som børnene får med posten på deres fødselsdage og halvårs-fødselsdage, og på det tilhørende trafikklub.dk kan børnene lege og blive underholdt, mens de lærer om trafik. Rådet for Sikker Trafik stillede os opgaven at gentænke og udvikle en helt ny online-del til klubben på trafikklub.dk over en 3-års periode.

Forud for produktionen af det nye Børnenes Trafikklub har vi gennemført en omfattende foranalyse, der bl.a, har inkluderet

  • Research; konkurrenter, udenlandske pendanter, inspiration, legetøj, mega-tendenser, pædagogik, teknologier etc.
  • Observation; børn og deres computerbrug
  • Målgruppeanalyse; børn og forældrene, inkl. udvikling af personaer.
  • Konkurrentanalyse; Blue Ocean
  • Ekspertinterviews; pædagoger og børne-psykologer
  • Workshops; 4 dage med workshops; research, målgruppeanalyse, strategi samt koncept
  • Strategi; strategiske valg inden for online-del, rekruttering, pædagogik m.m.
  • Konceptudvikling; indhold, design, struktur, navigation, dramaturgi, karaktergalleri etc.

Det unikke ved denne klub er bl.a. at vi ud over at kende brugernes navn eksempelvis også kender deres fødselsdag, postnummer og køn. Dette giver en enestående mulighed for at lave et intelligent børneunivers på nettet, der tilpasser sig det enkelte barn ved fx at foreslå spil fra universet, som barnet ikke har været igennem, som passer til barnets temperament eller fx piske en stemning op, når fødselsdagen nærmer sig.

Vi videreudvikler løbende Børnenes Trafikklub. Første version, som blev lanceret i januar 2010, rummer bl.a. seks spil, fire video-episoder samt digitalt legetøj, som børnene kan købe for de æbler de optjener i spillene og tilføje deres egen profil.

Sitet er blevet nomineret til Creative Circle Award 2010 i kategorien bedste microsite. Vi krydser fingre!


  • Facebook
  • Twitter
  • del.icio.us
  • Google Bookmarks
  • email
  • PDF