UDFORDRING
Opgaven handlede om, at få flere unge i Syddanmark til at overveje, at tage en videregående uddannelse i regionen. Dvs. at kampagnen både skulle rekruttere til uddannelserne - og brande regionen, i såvel det offentliges og erhvervslivets interesse. Traditionelt tager relativt få i regionen en uddannelse - og dem der gør, rejser typisk væk.
Vi valgte i fællesskab med kunden, at koncentrere os specifikt om dem, der rent faktisk har kvalifikationerne til at tage en videregående uddannelse, men som typisk tager en elevplads med billet til de hurtige penge.
En primær udfordring indenfor segmentet er, at de unge i området som oftest ikke har forbilleder med en videregående uddannelse. Alternativt er de ikke klar over det. Her kom Syddansk Elite ind i billedet, da de netop hjælper elitesportsfolk i området, med at tage en uddannelse, samtidig med elitesporten. Vi havde derfor stor nytte af Syddansk Elites netværk og viden, ligesom initiativet blev bakket op af Regionens sportsklubber og erhvervsliv.
Researchen inkluderede interviews med tilskuere og potentielle uddannelsestagere/mønsterbrydere til lokale sportsarrangementer i Jylland.
LØSNING
Vi kaprede Jesper Jensen og Cecilie Leganger til kampagnen, hvor målgruppen kunne dyste om bl.a. billetter til attraktive Superliga kampe og håndboldkampe. Der blev samtidig iværksat en reklamekampagne, der informerede om dysten på Regionens gymnasier, hvorved elever blev opmærksomme på kampagnesite og konkurrence. Ved kampene fik målgruppen så udleveret materiale omkring uddannelserne i Regionen, ligesom yderligere incitamenter for at bruge sitet og tilhørende kampagnespil, blev etableret og kommunikeret over flere medieplatforme.
Til efteråret kommer en opfølgning på kampagnen, med nyt kampagnemateriale - og en udvidet online-del. Det er også her at vi kan måle resultaterne af den fælles indsats.